Min baggrund
Om mig
Mit navn er Anne Katrine, og jeg er lidt af en sprognørd. Sprog og grammatik er lige mig, og sproglige fejl springer mig i øjnene, hvor end jeg går! Korrekturlæsning falder mig med andre ord ret naturligt.
Jeg er vokset op i et hjem hvor der blev lagt vægt på litteratur og sprogets brug. Min morfar var den ultimative ordkløver, som ofte slyngede om sig med sjældne ord og lange remser, og i min nærmeste familie havde vi ofte ordbogen fremme for at undersøge ordenes helt præcise betydning. Jeg er som resultat af disse ting blevet den sprogligt nysgerrige type, der med interesse læser op på ords definition og brug.
Eftersom jeg finder glæde i at udvikle mine sproglige kompetencer og at arbejde med det skrevne ord, er det oplagt for mig at arbejde professionelt med tekstforbedring. Jeg har startet Pen Point for at kunne bruge min passion for sprog til at hjælpe andre med at formidle deres budskaber på en præcis og velformuleret måde. Det er mig en fornøjelse at levere en god service, og derfor lægger jeg stor vægt på at udføre mit arbejde på en detaljeorienteret, punktlig og pålidelig måde.


Kvalifikationer
I 2021 tog jeg kurset “General Proofreading: Theory and Practice” for at opbygge de kompetencer, der kræves af en effektiv og dygtig korrekturlæser. Kurset var på engelsk, og træningen var baseret på brugen af the Chicago Manual of Style, som er en engelsk style guide. De principper, jeg lærte ved at tage kurset, er dog lige så relevante i forhold til dansk korrekturlæsning, og jeg er både god til at spotte fejl og at løse sproglige problemer.
Jeg bestod kurset blandt top otte procent af alle beståede – hvor størstedelen af de andre vel at mærke har engelsk som modersmål og/eller har arbejdet med korrekturlæsning i flere år. Jeg kan dermed garantere for, at jeg har de rette kompetencer og leverer en service, som er helt i top.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig!

Er du i tvivl?
Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har en speciel opgave, der skal løses, eller hvis du har spørgsmål til de services, jeg tilbyder.